Vi begyndte med et besøg i designer Jesper Ranums værksted. Han er bosat i Køng og fortalte om sin baggrund og motivation for sit kunstneriske virke.
Derefter gik vi til Køng museum, hvor vi spiste vores medbragte mad i deres dejlige café, hvorefter vi gik en tur i området og fik fortalt historien om hørproduktionen, spindeskolen og hospitalet – et sted hvor både gamle og forældreløse børn blev forsørget.
Til sidst fik vi en omvisning på Hørmuseet, hvor der også var en kunstudstilling med forskellige kunstnere, blandt andet førnævnte Jesper Tranum. Vi sluttede en dejlig dag med kaffe og kage på museet.